Forside
Hoved Menu
Forside
Bliv Medlem
Book en vagt
Kursus Plan
Om Forening
Kontakt
Arkiv
Vagtopgaver
Vi er medlem af FSFI
Støt vores annoncører ...
... De støtter os !
Login
Brugernavn
Adgangskode
Husk mig
Glemt din adgangskode ?
Har du ingen konto endnu ?
Opret en konto
På lige nu
Vi har 4 gæster online
Beredskabs Info
BeredskabsInfo
BeredskabsInfo - beredskabets netavis.
89-Ã¥rig donerer 20 hjertestartere til Kolding
En tidligere planteskoleejer, den 89-årige Egon Skov, har doneret 20 hjertestartere med skabe samt 20 kurser i livreddende førstehjælp til Kolding Kommunes borgere. Gaven, der vil bidrage til at skabe tryghed og øge chancen for overlevelse blandt borgere, der rammes af hjertestop, repræsenterer en værdi af 460.000 kroner.
Ny fungerende direktør i Beredskabsstyrelsen
Forsvarsministeriet har udpeget Beredskabsstyrelsens hidtidige underdirektør, Flemming Klokager, til fungerende direktør for Beredskabsstyrelsen fra den 1. september 2010 og indtil videre. Baggrunden er, at den mangeÃ¥rige direktør for styrelsen, Frederik Schydt, den 31. august 2010 fratrÃ¥dte sin stilling for at gÃ¥ pÃ¥ pension.Â
10 årsager til SINE-problemer under topmøde
Under COP15-topmødet fik SINE-netværket sin ilddåb, da 5.000 betjente brugte SINE til langt størstedelen af deres kommunikation. Men det var langt fra problemfrit: Hele 4 % af alle opkald på SINE gik tabt eller gav på anden måde problemer. Nu har en analyse af systemets logfiler samt interviews med politifolk vist, at der var 10 forskellige årsager til problemerne - f.eks. var tre SINE-master programmeret med forkerte frekvenser.
Handlingsplan skal rette op på dårligt arbejdsmiljø i brandvæsen
Arbejdsmiljøet i Rudersdal Hørsholm Brandvæsen har det skidt. Det viste en trivselsundersøgelse for et lille år siden tydeligt, og derfor lancerer beredskabschef Jesper Djurhuus nu en handlingsplan, der skal forsøge at rette op på problemerne og forbedre den interne kommunikation. Planen har 11 punkter, som skal sikre fire ting: Mere åbenhed, indsigt, viden og medbestemmelse.
Deltidsbrandfolk vil have mere i løn
I september går Landsklubben for Deltidsansatte Brandfolk og Falck i gang med at forhandle en ny overenskomst for deltidsbrandfolkene i Falck. Og hvis det står til en stor del af brandfolkene på Fyn, så skal forhandlingerne resultere i markante lønstigninger. Brandfolkene mener, at det nuværende lønniveau står i et misforhold til det arbejde, der udføres, og den tid, som brandfolkene bruger på deres deltidsjob. "At blive honoreret med 517 kr. for at holde vagt en hel weekend stemmer slet ikke overens med resten af arbejdsmarkedets rådighedsbeløb for en weekend", siger Thomas Andersen, der er tillidsmand for brandfolkene ved Falck i Svendborg.
Region Hovedstaden gør status: Akutberedskabet fungerer nu rigtigt godt
Efter en opstart, der skabte nogle af de hidtil største problemer i det danske akutberedskab, fungerer ambulancetjenesten i Region Hovedstaden nu rigtigt godt. Det mener regionsrådsformand Vibeke Storm Rasmussen, der gør status dagen før det nye akutberedskab i regionen har fungerer i et helt år. Det står samtidig klart, at akutberedskabet fortsat ikke kan afvikles med det antal ambulancer, som regionen oprindeligt havde ventet. De midlertidige beredskaber, der blev indsat efter store problemer med responstiderne, er således på vej til at blive permanente, og det udløser en ekstraregning på 23 mio. kr. om året, så regionen i alt bruger 486 mio. kr. om året på ambulancekørsel og liggende sygetransport.
Materielnyt: Mobil Traume Enhed til Region Nordjylland
Onsdag indsætter Region Nordjylland i samarbejde med Beredskabscenter Aalborg en helt ny type køretøj i det præhospitale beredskab: En Mobil Traume Enhed. Den nye enhed skal øge kvaliteten af den hjælp, der indsættes ved større ulykker i det nordjyske. Traumeenheden er først og fremmest beregnet på de største trafik-, tog- og flyulykker, men den vil blive sendt afsted til alle ulykker, hvor der er flere end fire tilskadekomne - hvilket indebærer, at den vil få et par udrykninger om måneden. Den bemandes med et udrykningshold fra traumecenteret i Aalborg og medbringer store forsyninger af medicin og behandlingsudstyr.
Borgmester og beredskabschef kritiserer beslutning om at redde brandværn
Tidligere på måneden besluttede et snævert flertal i beredskabskommissionen i Aabenraa Kommune, at der ikke som planlagt skulle lukkes otte af de frivillige brandværn i kommunen. Men den beslutning møder nu hård kritik fra både borgmester Tove Larsen (S) og beredskabschef Preben Christensen, der mener, at de frivillige brandværns overlevelse er fagligt uforsvarlig og udgør en sikkerhedsfare for kommunens borgere.
Stor reform næste år: 115 sygeplejersker skal modtage 290.000 årlige 112-opkald
Der bliver tale om den hidtil største reform af det danske alarmeringssystem, når de fem regioner fra februar næste år indfører sundhedsfaglig visitation af 112-opkald. Modellen indebærer, at politiets alarmcentraler får en stærkt reduceret rolle i forbindelse med 112-opkald om sygdom eller tilskadekomst: Opkaldet vil godt nok stadig blive modtaget på alarmcentralen, men alarmoperatøren hos politiet skal alene sørge for at sikre en præcis adresse fra anmelderen. Så snart det er sket, skal 112-opkaldet viderestilles til regionens ambulancevagtcentral, hvor en sundhedsfaglig medarbejder herefter taler direkte med anmelderen. På landsplan indebærer det, at sundhedsfagligt personale - primært sygeplejersker - skal modtage ca. 291.000 opkald om året. Det vil kræve ansættelse af ca. 115 nye medarbejdere på regionernes ambulancevagtcentraler.
Læger: Ny læge- og akutbil styrker ikke beredskabet
Den nye læge- og akutbil i Horsens er udtryk for Region Midtjyllands vilje til at investere i tryghed for borgerne i Horsens-området. Sådan beskrev regionsrådsformand Bent Hansen (S) i forrige uge den nye enhed, som sættes i drift på onsdag. Men læge- og akutbilen er ikke en styrkelse af beredskabet, og det er vanskeligt at se, hvordan den kan skabe øget tryghed, lyder det fra de to udrykningslæger, som hidtil har dækket Horsens-området. De praktiserende læger Henning Thorøe og Bjarne Kronow har siden 1994 fungerer som udrykningslæger i området, men den ordning nedlægges nu til fordel for læge- og akutbilen. Læge- og akutbilen er imidlertid kun bemandet i tidsrummet kl. 8-19, mens udrykningslægerne var i beredskab døgnet rundt.
Edited by John Reyes,
Reyes.dk